Det er hastighedsklassen, ikke versionsnummeret på æsken, der fortæller, hvad kablet kan bære. Skal signalet langt gennem huset, begynder passive kabler at svigte, længe før stikket gør.
-76% 
-68% 
-65% 
-58% 
-76% -68% -65% -58% 
-54% -52% 
-51% 
-50% 
-49% 
-47% -46% -45% -41% 
-40% -38% 
-35% -34% 
-34% 
-34% -32% 
-31% -31% 
-31% 
-31% -31% 
-30% 
-30% 
-26% 
-26% 
-26% 
-25% -25% -25% -22% -22% 
-21% 
-20% -14% -14% 
-13% -8% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 15 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et HDMI-kabel er sjældent noget, man glæder sig til at bruge penge på — det er bare ledningen, der skal få billedet fra afspilleren over på skærmen. Men netop derfor bliver det ofte købt forkert: enten alt for dyrt eller med en specifikation, der ikke rækker til det udstyr, man har stillet op i stuen.
Det gode ved HDMI er, at signalet er digitalt. Enten kommer billedet igennem, eller også gør det ikke. Det dårlige er, at markedet er fyldt med kabler, hvor mærkningen er upræcis, og hvor forskellen mellem to tilsyneladende ens produkter først viser sig, når du sætter en spillekonsol til og opdager, at skærmen går sort hvert femte minut. Denne guide går de valg igennem, der faktisk betyder noget.
HDMI står for High-Definition Multimedia Interface, og pointen med standarden er, at ét kabel klarer både billede og lyd. Det er grunden til, at HDMI-kabler har fortrængt de gamle bundter af farvede stik: du slipper for separate lydkabler mellem afspiller og fjernsyn.
Ud over billede og lyd bærer et HDMI-kabel også styresignaler. CEC gør, at fjernsynets fjernbetjening kan tænde og styre tilsluttede enheder, og HDCP er den kopibeskyttelse, streamingtjenester og Blu-ray-afspillere kræver, før de overhovedet vil sende et billede. Det er værd at vide, fordi et sort billede fra en streamingboks lige så ofte skyldes en HDCP-forhandling, der er gået skævt, som et dårligt kabel.
HDMI-kabler inddeles ikke efter versionsnumre, men efter hvor meget data de er testet til at flytte. De klasser, du møder i handlen, er Standard, High Speed, Premium High Speed og Ultra High Speed. Jo højere klasse, jo mere båndbredde — og båndbredde er det, der afgør, hvilken kombination af opløsning, billedfrekvens, farvedybde og HDR kablet kan levere.
Til almindelig HD og ældre udstyr er et High Speed-kabel rigeligt. Skal du køre 4K med høj billedfrekvens og HDR, er Premium High Speed det, der er testet til formålet. Ultra High Speed er den nyeste kategori og er specificeret til 48 Gbit/s, hvilket er det, de mest krævende tilstande som 4K ved 120 billeder i sekundet og 8K forudsætter.
Bemærk, at klassen beskriver, hvad kablet er testet til — ikke hvad dit udstyr kan. Et Ultra High Speed-kabel gør ikke et ældre fjernsyn i stand til at vise 8K.
Du vil se HDMI-kabler markedsført som "HDMI 2.0" eller "HDMI 2.1". Versionsnumrene hører hjemme på apparaterne — det er fjernsynet, forstærkeren og konsollen, der understøtter en given version med dens funktioner. Kablet er derimod bare et rør, og det klassificeres efter båndbredde.
I praksis betyder det, at et kabel med "2.1" på emballagen ikke i sig selv er en garanti for noget. Den mærkning, der rent faktisk siger noget, er kategorinavnet — Ultra High Speed — og den certificeringsmærkat, der følger med certificerede kabler. Kigger du efter et kabel til nyt udstyr, så led efter kategorien frem for versionstallet.
De fleste tænker på HDMI som ét stik, men der findes flere størrelser. Det almindelige, store stik hedder Type A og sidder på fjernsyn, konsoller, forstærkere og de fleste computere.
Mini-HDMI (Type C) og micro-HDMI (Type D) er mindre udgaver, som du finder på systemkameraer, actionkameraer, tablets og enkelte små computere. Signalet er det samme, men stikket er ikke. Skal du have billede fra et kamera til et fjernsyn, skal du derfor enten have et kabel med to forskellige ender eller en adapter. Tjek det fysiske stik på begge apparater, inden du bestiller — det er en af de hyppigste årsager til, at et kabel skal returneres.
Med almindelige passive kobberkabler falder signalkvaliteten, jo længere kablet er, og jo højere båndbredde du forlanger. Et kort kabel til et par meter mellem hylde og fjernsyn er uproblematisk, uanset klasse. Skal du derimod køre høj båndbredde over en længere afstand, bliver det gradvist mere usikkert, om det virker.
Der findes ikke ét tal for, hvor langt et HDMI-kabel må være, fordi det afhænger af lederkvalitet, afskærmning og hvor meget data der skal igennem. Tommelfingerreglen er at købe det kabel, der passer til afstanden — og ikke meget længere. Et unødigt langt kabel giver både dårligere marginer og en rodet bunke bag skærmen.
Skal signalet gennem en væg, op på et loft til en projektor eller på tværs af et større rum, er det her, aktive og optiske kabler kommer ind. Et aktivt HDMI-kabel har elektronik indbygget, der forstærker signalet undervejs. Et optisk kabel, ofte kaldet AOC, sender signalet som lys gennem fiber og kan derfor trækkes betydeligt længere end kobber.
Til gengæld er de fleste af den slags kabler retningsbestemte: den ene ende skal i kilden, den anden i skærmen. Enderne er mærket, og bytter du om, får du intet billede. Skal kablet trækkes gennem et rør eller en væg, så tjek også, hvor stort stikket er, og om kablet tåler at blive bøjet på vejen.
ARC står for Audio Return Channel og lader fjernsynet sende lyd tilbage gennem HDMI-kablet til en soundbar eller forstærker. Det betyder, at du kan nøjes med ét kabel mellem fjernsyn og lydanlæg i stedet for at trække et separat lydkabel.
eARC er den udvidede udgave med langt mere båndbredde, og det er den, der giver mulighed for at sende de mere pladskrævende lydformater ubehandlet fra fjernsynet til anlægget. Både fjernsynet og lydenheden skal understøtte eARC, og det skal sidde i den HDMI-port, der er mærket til formålet — det er ikke alle porte på et fjernsyn, der kan det. Kablet skal have båndbredde nok, og her er et kabel i en høj hastighedsklasse den sikre vej.
Gaming er den anvendelse, der stiller de skarpeste krav til kablet. Funktioner som variabel opdateringsfrekvens og automatisk skift til spiltilstand hører til apparaternes understøttelse, men høj billedfrekvens ved høj opløsning kræver båndbredde, og det er kablets bord.
Vil du køre en moderne konsol eller et grafikkort ud i fuld udstrækning på et fjernsyn eller en spilskærm, er et Ultra High Speed-kabel det oplagte valg. Symptomerne på et kabel, der ikke rækker, er karakteristiske: sorte glimt, at billedet forsvinder et øjeblik ved scenskift, eller at skærmen slet ikke tilbyder den høje billedfrekvens i menuen. Skift kablet, før du begynder at fejlsøge på konsollen.
Her er guiden nødt til at være ærlig: et digitalt signal bliver ikke pænere af et dyrere kabel. Enten når dataene frem korrekt, eller også opstår der fejl, som viser sig som glimt, udfald eller helt sort skærm. Der er ikke en glidende skala, hvor farverne bliver dybere, jo mere du betaler.
Guldbelagte stik lyder eksklusivt, men guld er valgt, fordi det ikke korroderer — ikke fordi det leder bedre end alternativerne. Det er en fordel i fugtige omgivelser og over mange år, men det forbedrer ikke billedet. Det samme gælder tykke flettede kapper: de gør kablet mere robust, ikke skarpere.
Det, der faktisk kan retfærdiggøre en højere pris, er certificering til den båndbredde du skal bruge, ordentlig aflastning ved stikket, en længde og en type der passer til opgaven — og ved lange træk den aktive eller optiske teknik, der overhovedet gør trækket muligt.
De billigste HDMI-kabler er tynde, korte og typisk umærkede ud over et løst versionstal. De virker ofte fint til en HD-boks eller en ældre afspiller over kort afstand, men de er en dårlig idé, hvis du vil have høj båndbredde eller trækker kablet et sted, hvor det er besværligt at udskifte.
Mellemklassen dækker de fleste behov: certificerede kabler i den klasse, dit udstyr kræver, med fornuftig afskærmning og en holdbar kappe. Det er her, langt de fleste bør lande. I den dyre ende finder du optiske og aktive kabler til lange træk samt kabler til installation i væg — og dér betaler du reelt for teknik og for at slippe for at rive vægge op igen. Alt derudover er hurtigt kosmetik.
Det klassiske fejlkøb er at købe efter versionstal i stedet for kategori. Det næstklassiske er at købe et kabel, der er dobbelt så langt som nødvendigt, "for en sikkerheds skyld" — og dermed give sig selv både dårligere signalmargin og mere rod.
Før du bestiller et nyt kabel, er det værd at udelukke de nemme ting. Prøv en anden HDMI-port på fjernsynet — porte er ikke altid ens, og det er ofte kun én eller to, der understøtter de nyeste funktioner. Sæt kablet ordentligt i; et halvt trykket stik giver netop de udfald, folk tilskriver dårlige kabler.
Sidder der en receiver eller en HDMI-switch mellem kilde og skærm, så prøv at gå uden om den. Mellemled er en hyppig flaskehals, fordi de skal kunne håndtere den samme båndbredde som resten af kæden. Virker det direkte, men ikke gennem switchen, er det ikke kablet, der er problemet.
Et HDMI-stik er ikke bygget til at bære vægt. Sidder fjernsynet på væggen, og kablet knækker direkte ud af stikket, belaster du både stik og port. En vinkeladapter eller et kabel med vinklet stik løser det pænere end at tvinge et stift kabel rundt om hjørnet.
Kabler, der ofte tages ud og i — til en bærbar eller et kamera — bør have ordentlig aflastning, hvor kappen møder stikket. Det er her, kabler går i stykker. Skal kablet ligge fast bag et møbel i årevis, betyder fleksibiliteten mindre, og du kan roligt vælge et tykkere og bedre afskærmet kabel.
Ofte ja, hvis du ser almindeligt indhold. Vil du udnytte høj opløsning kombineret med høj billedfrekvens eller eARC, kan det gamle kabel mangle båndbredde. Prøv det først — det koster ingenting at afprøve.
Kabler markedsføres sådan, men den mærkning, der siger noget, er Ultra High Speed-kategorien og dens certificering. Det er kategorien, ikke ordet 8K på posen, du skal gå efter.
Der findes forlængerled, men hvert samlingspunkt er et sted, signalet kan tabe. Ét ubrudt kabel i den rigtige længde er næsten altid en bedre løsning end to korte sat sammen.
Nej. Det er to forskellige standarder med forskellige stik. Nogle computere har begge dele, og der findes adaptere, men et HDMI-kabel passer ikke i en DisplayPort-udgang.